Gyn.obs fysioterapi

Inkontinens
Inkontinens er en almindelig tilstand, som der er er mulighed for at få behandlet, bare man søger hjælp. 
Med alderen stiger risikoen, men selv unge aktive mænd og kvinder og gravide kan blive ramt. 
Den hyppigste årsag er en svag bækkenbund, som gør det svært at holde på vand, luft og afføring.

De mest almindelige former for inkontinens kaldes

  • Anstrengelsesinkontinens
  • Trang inkontinens
  • Overløbsinkontinens

Anstrengelsesinkontinens også kaldet stressinkontinens. Der sker utæthed ved fx host, nys eller hop. Grunden er ofte svækkede bækkenbundsmuskler. 
Træning er den vigtigste behandling ved anstrengelsesinkontinens. Det er en god ide at starte træning før prostataoperation og lige efter en fødsel. 

Overløbsinkontinens skyldes at blæren overfyldes og mængden af urin er for stor. Ved den mindste anstrengelse løber blæren over. Hos mænd kan en prostataforstørrelse betyde, at kirtlen er voksen og trykker på blæren, så denne ikke  kan tømmes helt og bliver overfyldt 

Tranginkontinens er en stærk vandladningstrang, som er svær at kontrollere. Her er det blæren som er overaktiv og årsagen kan være svær at finde. Oftest sker der ufrivillig vandladning, oftere toiletbesøg og små mængder vandladninger. Behandlingen er oftest en kombination af blæretræning, medicin og træning af bækkenbundsmuskulaturen. Dette form for inkontinens rammer oftest kvinder, men kan også opstå hos mænd efter prostataoperation. 
 

Inkontinens hos mænd
Hos mænd kan prostatakirtlen blive større med alderen, trykke på urinrøret, så strålen bliver svag. Blæren bliver i den forbindelse ikke helt tømt, mængden af urin bliver for stor og der opstår overløb og ufrivillig vandladning. 

Mænd kan efter prostataoperation have efterdryp, hvor der siver dråber ud efter vandladning. Dette skyldes en lille mængde urin bliver tilbage i urinrøret efter vandladning. Bækkenbundstræning kan afhjælpe dette.

Træning af bækkenbunden
Træning af muskulaturen kan være med til at mindske eller helt udrydde problemer med inkontinens. De fleste mænd og kvinder med inkontinens vil have gavn af blære og bækkenbundstræning. 

Det er muligt at få hjælp til alle former for inkontinens hos gyn.obs fysioterapeut Kirsten. Du kan booke en tid her til undersøgelse og behandling. 

 

inkontinens bækkenbund