Sanseintegration
Sanseintegration er betegnelsen for, hvordan dit barn registrerer sanseintryk. Hensigtsmæssig sanseintegration er fundamentet for motorisk udvikling og generel læring hos barnet. Børn med uhensigtsmæssig sanseintegration, kan opleve mange udfordringer i hverdagen, da oplevelser kan føles voldsommere end de reelt er.
Børn (eller voksne), der oplever oplever følgende problemer, kan havde udfordringer med sanseintegration:
- Kræsenhed
- Undgår at gå på bare tæer
- Svimmelhed
- Distraheres let
- Indlæringsudfordringer
- Undviger tandbørstning, badesituationer og/eller hårredning
- Kraftig reaktion på berøring eller tøj der strammer.
- Søger ekstreme sansestimuli – hårde kram, bilde gyngeture o.l.
Sansestimuli er kendetegnet som dén information, som registreres i sansesystemerne.
Her har vi tre primære sanser:
- Den vestibulære sans (balancesansen),
- Den proprioceptive sans (muskel-led sansen)
- Den taktile sans (følesansen)
Sanseintegration er en konstant dynamisk proces
Sansestimuli, som opfattes fra sansesystemerne, bliver tolket og sammenholdt med tidligere erfaringer og hjernen vælger herefter, hvad der er relevant, at forholde sig til i den aktuelle situation.
Sanseindtrykkene afstemmes mod hinanden via fremmende eller hæmmende mekanismer, hvorfra det ubevidst vurderes om en handling er meningsfuld og hensigtsmæssig i den pågældende situation eller ej.
Nogle børn kan have vanskeligheder med at skelne og tolke, om de eksempelvis anvender for mange eller for få kræfter i en aktivitet, om de er ved at miste balancen, eller om deres bevægelser er uhensigtsmæssige, da de ikke er i stand til at skelne imellem de forskellige sansestimuli de får fra kroppen og omgivelserne.
Andre børn kan opleves at have voldsomme overreaktioner eller underreaktioner på bestemte sansepåvirkninger dvs at barnet har svært ved at reagere hensigtsmæssigt. Oftest ser vi at børn overreagerer på de taktile stimuli, fra eksempelvis tøjet, berøringer eller i badesituationer. Dét, som barnet kan tolerere, kan også svinge fra dag til dag.
Hos Borup osteopati, kan vi hjælpe med at afdække barnets vanskeligheder, hvis der er mistanke om sanseintegrations forstyrrelser. Har du spørgsmål til undersøgelse og forløb kan du kontakte Sandra på sandra@boruposteopati.dk