Om Borup Osteopati
I 2019 startede jeg klinikken Borup osteopati i lokaler sammen med Borup fodterapi. Dengang arbejdede jeg primært hos Vanløse osteopati, men jeg havde i en periode behandlet hjemmefra. Her oplevede jeg stigende efterspørgsel især på behandling af børn, men jeg blev hurtigt træt af at behandle hjemmefra og måtte derfor finde nogle egnede lokaler.
Sammen med Borup fodterapi havde jeg halvanden måned meget intens klinikrenovering, men i slutningen af april ’19, kunne vi sammen slå dørene op til vores nye klinik. Samarbejdet fungerede upåklageligt på trods af vores meget forskellige klientel og behov, men vi endte med at vokse ud af lokaler og begge have behov for mere plads.
Derfor jeg skrev jeg i efteråret ’21 under på en nye lejekontakt lige på den anden side af gaden. Lokalerne var meget større, men også i helt rå stand og der skulle laves rigtig meget. I samarbejde med et par lokale håndværkere, fik jeg etableret tre behandler rum, nyt toilet og en lille sal. Jeg stod sammen med familien selv for alt arbejdet efter at væggene og gulvet var lavet, så vi har lagt rigtig mange timer i den her klinik.
Vi er stadig i en proces, hvor vi tilpasser og forbedrer lokalerne efterhånden som vi bliver skarpere på vores behov.
Ingen er mere kompetent end Camilla til det hun laver!
Vi har fået en helt anden dreng efter opstart hos Camilla og hun er derudover en af de første der oprigtigt viste interesse for hans situation og som derudover får lov at behandle ham uden gråd.
Jeg er en lykkelig mor der varmt vil anbefale Camilla til alle med småbørn. Hun er en ener! 🙏🏻❤️
Hvem møder du hos Borup Osteopati?
Hos Borup osteopati behandler vi tværfagligt og benytter hinandens spidskompetencer, så du får den bedst mulige hjælp til din problemstilling. Dette kan fx være relevant for dig der er stresset, har problemer med fordøjelsen eller skal igennem forløb med klip af tungebånd. Kontakt os gerne, hvis du ønsker vejledning.
Som følge af den ekstra plads og de ekstra behandlerlokaler, fik jeg også muligheden for at etablere en tværfaglig klinik. Jeg spurgte helt specifikt Sandra og Helle om de kunne tænke sig at være med i de nye lokaler, da jeg vidste at deres kompetencer, ville give være et perfekt match, til de problemstillinger, jeg arbejder med.
Jeg er rigtig rigtig glad for at kunne byde jer indenfor i vores nye lokaler, hvor fokus naturligvis er på et højt fagligt niveau, men i hyggelige omgivelser, hvor store som små skal føle sig godt tilpas.
Det er vigtigt for os som fagpersoner altid at holde os opdaterede på den nyeste viden og hvad der ligger af forskning bagved. Vores mål er altid at give dig det mest optimale forløb, hvadenten det er her på klinikken eller at vi henviser dig andet sted hen.
Vi hjælper gerne alle på klinikken, men har hver især valgt at specialisere os efter vores grunduddannelse. For at behandle babyer og børn, er det fx nødvendigt med specialisering, da vores grunduddannelser primært er målrettet voksne.