Primitive reflekser

Et barn, der er udfordret af aktive primitive reflekser, kan have forskellige udfordringer. Dette kan både komme til udtryk både motorisk, sensorisk eller via barnets adfærd og ofte vil barnet have flere udfordringer i skolen. 

Aktive primitive reflekser kan komme til udtryk ved følgende

  • Være motorisk urolig
  • Være udfordret på balancen
  • Have nedsat koordination, støde ind i møbler eller andre mennesker
  • Udtrættes hurtigt, have nedsat muskelstyrke og -udholdenhed
  • Afholde sig fra eller direkte undgå visse typer af fysiske aktiviteter
  • Befinde sig i en kamp- eller flugttilstand
  • Blive nemt overstimuleret
  • Være udfordret i at frasortere baggrundsstøj
  • Have nedsat koncentration og være udfordret i et skole læringsmiljø
  • Have mange nedsmeltninger eller humørsvingninger
  • Kunne være impulsstyret, udadreagerende eller opleves som aggressiv
  • Have nedsat sensorisk tolerance eller være taktilt (berøring) sky
  • Undgå større sociale forsamlinger eller isolere sig
  • Kunne være introvert, genert eller undgå øjenkontakt
  • Være udfordret på visuel perception (synsopfattelsen herunder genkendelse og fortolkning af synsindtryk)
  • Have svært ved at afstandsbedømme, svært ved at følge en genstand med øjnene
  • Være udfordret i sanseintegration
  • Foretrække W-siddestilling på gulvet

Kan du genkende dit barn i ovenstående kan du kontakte Sandra på sandra@boruposteopati.dk, for en dialog omkring, hvad der er det rigtige for jer. Et hensigtsmæssigt forløb planlægges altid med udgangspunkt i det enkelte barn og er fx afhængig af barnets alder. 

Hvad er primitive reflekser?

Primitive reflekser udvikles i fostertilstanden på forskellige stadier i takt med at hjernen modnes. De primitive reflekser er livsvigtige overlevelsesmekanismer for spædbarnet fx sutterefleksen, men flere af reflekserne er også nødvendige for overhovedet at blive født.

Primitive reflekser har en afgørende betydning for nervesystemets modning og den motoriske udvikling. Mange gentagelser af den samme bevægelse (udløsning af refleksen) er en forudsætning for at barnet udvikler koordination, hensigtsmæssig holdning og motorisk kontrol.

Når barnets neurologiske fundament er tilpas modent, vil refleksen integreres ved at ”gå i dvale”, da der ikke længere er brug for dens aktivitet. Der vil være etableret et veludviklet netværk af nervebaner i hjernen, således at barnet bliver i stand til at udføre en bevægelse selvstændigt og viljestyret.

Camilla får mine varmeste anbefalinger. Det havde tydelig effekt på min datter, som i tillæg ELSKEDE at være i Camillas kyndige hænder.

Aktive primitive reflekser

Hvis integrationen af de primitive reflekser forstyrres, vil det kunne komme til udtryk gennem en række forskellige sanse- og motoriske symptomer, samt adfærdsmæssige tilstande.

Det er energikrævende for et barn at holde fokus og ro på kroppen, hvis det forstyrres af aktive primitive reflekser. Det kan stjæle barnets opmærksomhed fra andre ting, som er vigtige for at begå sig socialt eller holde fokus og koncentration i et læringsmiljø, da krop og sanseapparat er i konstant alarmberedskab. Et barn kan ikke lære, hvis det har travlt med at overleve.

Årsagen til aktive primitive reflekser kan være flere forskellige og mange af dem ligger uden for vores rækkevidde. 

Mulige årsager til ikke-integrerede reflekser:

  • Genetiske anormaliteter
  • Stress i graviditet
  • Fødselstraumer og kejsersnit
  • Giftstoffer og kemikalier
  • Utilstrækkelig aktivitet og bevægelse
  • Påført hjerneskade
  • Traume
  • Ernæringsfaktor

Vi ved dog at de motoriske milepæle fx trille, krybe og kravle og er vigtigt for integrering af de primitive reflekser.

børnefysioterapi

Hvilke primitive reflekser testes i klinikken?

  • Fear Paralysis refleks (FPR)
  • Moro refleks
  • Tonisk Labyrint refleks (TLR)
  • Spinal Galant refleks
  • Asymmetrisk Tonisk Nakke refleks (ATNR)
  • Symmetrisk Tonisk Nakke refleks (STNR)

Hvor lang tid tager det at integrere en refleks?

Der findes ikke et enstemmigt svar på dette, da mennesker er forskellige og har brug for individuel behandling i et tilrettelagt forløb.

Første konsultation består altid af uddybende samtale, undersøgelse af barnets primitive reflekser og vurdering af eventuelle låsninger i kroppen. Forløbet er individuelt og vurderes ud fra den enkeltes behov. En intensiv start vil ofte være at foretrække, da det er en god forudsætning for, at i som familie, kan komme godt i gang med træningen derhjemme.

Det anbefales, at et forløb med primitive reflekser, kombineres med kropsbehandling hos en osteopat, børnekiropraktor eller kraniosakral terapeut, da låsninger i det mekaniske apparat kan forstyrre refleksbehandlingen.